Referat af bestyrelsesmøde mandag den 5. januar 2026 kl. 19.00

Dagsorden:

Til stede: Ole, Anette, Niels og Vibeke

Fraværende: Pia

Bemærkninger til dagsorden:

2 nye punkter: Besvarelse af spørgeskemaer fra Landsforening

 Rallydysten?

  1. Planlægning af generalforsamling.

Dagsorden.  Dagsorden udsendes tirsdag den 13. januar. Generalforsamling starter kl. 18. Efterfølgende spisning.

Regnskab. Godkendt af bestyrelse og revisorer. Udsendes sammen med dagsorden.

Kontingent. Da landskontingent er forhøjet med 50 kr, foreslår bestyrelsen at vores grundkontingent også forhøjes med 50 kr, så det fra 1. marts hedder 600 kr.

Valg. Pia og Vibeke er på valg. Pia ønsker ikke genvalg. Tjek på jeres hold, om der er emner, som skal spørges. Det vil være godt at få et ’menigt’ medlem i bestyrelse. Vibeke modtager genvalg.

Valg til div. udvalg. Skal beskrivelserne revideres? Jeg har lige rettet lidt i det. Kig det igennem og sig, hvad I mener. Ole stopper i konkurrenceudvalget.

Dirigent. Vi spørger Inge Hedemand. Hvis hun siger nej spørger vi Linette.

Spisning. Efter generalforsamling serverer vi sandwich og sodavand. Anette indkøber. Der bliver tilmelding til spisning, så vi ved, hvor mange, der kommer.

Andet

  1. Afstemning vedr. navn til ’skuret’. Der er kommet mange fine forslag. Vibeke kopierer listen, og alle får mulighed for at sætte X ud for det navn, de foretrækker. Der skal vælges et par stemmetællere.

  1. Skal vi deltage i ’Ren natur’ i 2026. Tilmelding 1. marts. Ja, Vibeke finder en dato og tilmelder os. 27. juni kan være en mulighed.

  1. Fællesarrangement for instruktører og bestyrelse. God ide. Ægtefæller skal også inviteres. Der bestilles mad udefra. Ole og Niels er tovholdere. Husk at booke cafe og køkken. Efter generalforsamlingen skal vi have et fællesmøde med bestyrelse og instruktører.

  1. Besvarelse af spørgeskemaer fra Landsforening. V i besvarede spørgeskema i fællesskab.

  1. Rallydysten? Rallydysten er et landsdækkende DKK-arrangement, hvor rallyudøvere kan prøve at stille op til en uformel konkurrence. Vi har mange rallyudøvere, så det vil være en god mulighed for dem at prøve. Der er 4 konkurrencedage i løbet af året, og de kan lægges på de torsdage, hvor rallyholdet i forvejen træner. Der skal benyttes DKK-skilte, men dem har vi. Klubben hjælper med at sælge kaffe og kage, evt. toast. Vibeke sørger for at der bliver bestilt medaljer. Niels undersøger økonomien i forhold til dommer. Hvis økonomien kan hænge sammen er det OK at tilmelde Herrestrup til rallydysten.

  1. Evt. Årsplanlægning. Se bilag.

Der skal ikke bruges startbøger i rally. Vibeke kontakter Sekretariat.

 

Nyheder

Sponsorer