Referat fra generalforsamling i DcH, Herrestrup

mandag d. 15. januar 2024 kl. 19.00

Inden generalforsamlingen er der spisning kl. 18.00.

22 medlemmer deltog

1 Valg af dirigent. Linette Mortensen

2. Valg af referent. Vibeke Bodi

3. Beretning af formanden. Godkendt. Se bilag

4. Regnskabsaflæggelse af kassereren. Godkendt. Se bilag. Årsrapport vil blive lagt på hjemmesiden sammen med referat.

6. Indkomne forslag. Ingen.

7. Fastsættelse af kontingent og træningsgebyr. Bestyrelsen foreslår et årligt kontingent på 550 kr. samt træningsgebyr på 350 kr. i alt 900 kr. pr. år. Hvis man træner på to hold eller med to hunde betaler man 100 kr oveni træningsgebyr.

Bestyrelsens forslag godkendt. 

Vi har 4 medlemmer, som i et halvt år har været ’gæstemedlemmer’. Nu er de blevet overflyttet som ’rigtige’ medlemmer. Deres kontingentperiode er udløbet, og de skal derfor betale kontingent for de næste 12 måneder. Da de har indbetalt træningsgebyr for 12 måneder, skal de kun betale halvt træningsgebyr for 2024.

Der blev spurgt ind til hvad vi får for de kontingentpenge, vi skal indbetale til landsforening og kreds. Vi får kollektiv forsikring, rabat hos forsikringsselskab Agria, medlemsblad, hjemmeside, administrationsprogram, mulighed for at afvikle stævner, mulighed for vores hundeførere til at deltage i stævner i andre klubber, uddannelse af instruktører, mulighed for at få hjælp til problemhunde af adfærdskonsulenter.

8. Valg af formand (ulige år). Udgår i år.

9. Valg af kasserer (lige år) Vibeke er på valg. Modtager genvalg. Vibeke Bodi valgt

10. Valg af et bestyrelsesmedlem. Pia er på valg. Modtager genvalg. Pia Damm Frederiksen valgt

11. Valg at to suppleanter til bestyrelsen. Ole Eithz og Dorte Baunsgaard valgt

12. Valg af to revisorer. Linette Mortensen og Dorte Baunsgaard valgt

13. Valg af en revisorsuppleant. Anette Rosendahl Rasmussen

14. Valg til konkurrenceudvalg. Vibeke Bodi, Ole Eithz, Ana Justesen og Anette Rosendahl Rasmussen valgt

15. Valg til køkken/fest/aktivitetsudvalg. Marianne Herbæk, Bente Larsen og Gurli Bach valgt

16. Valg til materialeudvalg. Stig Arnholt og Brith Hough Jensen valgt

17. Valg til sponsorudvalg Ana Justesen, Brith Hough Jensen, og Vibeke Bodi valgt.

18. Evt.

Vi er blevet kontaktet af nogle hvalpeejere, som gerne vil på et hvalpehold. Nathalie Sand er i gang med at uddanne sig til instruktør, og hun vil sammen Ole Eithz oprette et hvalpehold med start 8. februar. Træningen vil foregå torsdag aften 18.00-19.00. Det betyder, at det lydighedshold, der træner mandag aften d. 8. februar flyttes til torsdag.

Der blev spurgt, om vi kunne oprette hvalpehold, som kørte f. eks. 4 måneder uden at der i den periode kom nye ind på holdet. Da der vil være to instruktører på hvalpeholdet, vil det sagtens kunne lade sig gøre at have ’løbende optag’ på holdet.

Vi er blevet bedt om at skrive en artikel til DcH-bladet. I den forbindelse skal vi bruge nogle billeder i høj opløsning. Der var flere der havde mulighed for at hjælpe med det.

 

Vibeke Bodi

Nyheder

Sponsorer