Referat fra generalforsamling i DcH, Herrestrup

mandag d. 21. august 2023 kl. 18.30.

18 deltagere.

Jacob bød velkommen og alle deltagere præsenterede sig. 

1 Valg af dirigent. Paw 

2. Valg af referent. Vibeke

3. Beretning af formanden. Vi er en helt nystartet forening, men vi er allerede 29 medlemmer, og det er dejligt, at så mange har lyst til at være med. Vi har 4 agilityhold, og snart kommer der også et begynder C-hold (lydighed). Det er vigtigt, at vi sørger for at det er hyggeligt og sjovt at komme i foreningen. Pt. har vi ikke en hel agilitybane, men det håber vi på at få i slutningen af september. Vi har 4 agilityinstruktører: Jacob, Paw, Ana og Vibeke.

4. Regnskabsaflæggelse af kassereren. Regnskabet blev gennemgået og godkendt.

5. Godkendelse af vedtægter for DcH, Herrestrup. Der blev vedtaget en enkelt tilføjelse til vedtægterne. Der skal også stå vores motto: ’Det skal være hyggeligt og sjovt at komme i klubben’.

6. Indkomne forslag. Ingen.

7. Fastsættelse af kontingent og træningsgebyr. Bestyrelsen foreslår et årligt kontingent på 550 kr. samt træningsgebyr på 350 kr, i alt 900 kr. pr. år.

Der kom et forslag om, at man skulle betale et mindre ekstra beløb, hvis man ville træne på flere hold eller med flere hunde. Der blev diskuteret lidt frem og tilbage, og resultatet blev, at det årlige kontingent skal være: 550 kr i grundkontingent, 350 kr i træningsgebyr, 100 kr. oveni, hvis man vil træne på to hold eller med to hunde. Kassereren sender opkrævning ud til medlemmer med kontonummer og betalingsfrist. Det indbetalte beløb dækker 12 måneder.

8. Valg af formand (ulige år). Jacob modtager genvalg. Jacob Amfelt valgt

9. Valg af kasserer (lige år) udgår i år. Vibeke fortsætter.

10. Valg af tre bestyrelsesmedlemmer.  Fremover vælges to i ulige år og et i lige år. Pia Damm Frederiksen, Anette Rosendahl Rasmussen, Paw Ettinger

11. Valg at to suppleanter til bestyrelsen. Linette Mortensen, Dorte Baunsgaaard

12. Valg af to revisorer. Linette Mortensen, Dorte Baunsgaard

13. Valg af en revisorsuppleant.  Anette Rosendahl Rasmussen

14. Valg til konkurrenceudvalg. Vibeke Bodi, Ole Eithz, Ana Justesen, Anette Rosendahl Rasmussen

15. Valg til køkken/fest/aktivitetsudvalg. Marianne Herbæk, Bente Larsen, Gurli Bach

16. Valg til materialeudvalg. Stig Arnholt, Brith Hough Jensen

17. Valg til sponsorudvalg. Ana Justesen, Brith Hough Jensen, Vibeke Bodi

Alle klubbens medlemmer udgør en ’jobbank’, som de forskellige udvalg kan trække på, når det er nødvendigt.

18. Evt.

Ana har oprettet en Facebookside, der hedder ’Dch Herrestrup’. Her kan I følge med i, hvad der foregår i klubben.

VI skal have hentet en agilitybane i Horsens i slutningen af september, og Lot ville prøve at undersøge, om vi kunne låne en lastbil. Balancen er 3,75 m i længden og den samlede vægt vil ligge på omkring 600 – 700 kg.

Olivers er på vej med et link, som vi kan bruge, når vi bestiller hundemad. Vi får 10% på køb af mad, og så bliver det bragt til døren. Samtidig får klubben sponsorgaver, som vi kan bruge som præmier til vores stævner.

Bluser. Det er stadig muligt at bestille bluser med navn og logo. Send en mail til dch.herrestrup@gmail.com . skriv navn, hundens navn samt størrelse. Pris 150 kr. Beløbet indbetales til klubbens konto: 9570 13644683. Stutteri Lerhøj sponsorerer tryk, så klubben får en fin fortjeneste. Samtidig blev det foreslået, at det også kunne være en mulighed at indkøbe jakker eller veste og få lavet tryk på dem. Der kommer et tilbud ud til alle.

Vi snakkede en del om, hvordan et stævne foregår, og hvilke arbejdsopgaver der skal løses. Det er en god mulighed for at få en hyggelig og sjov dag sammen, og samtidig se en masse flot hundearbejde. Desuden er stævnerne en vigtig indtægtskilde. Afhængigt af deltagerantal vil klubben kunne tjene omkring 15.000 kr. på et todages stævne. Vi har besluttet at afholde et stævne for begyndere, det hedder Blåbær/klasse 1-stævne søndag d. 5. maj 2024. Derudover vil vi afholde et todages landsdækkende agilitystævne, d. 25. – 26. maj 2024. Her vil der komme hunde fra hele landet, og mange vil overnatte.

Der er kommet DcH-blade. De ligger på reolen i toiletgangen. Der ligger også nogle ældre blade, som I er velkomne til at tage.

Vi vendte også lige mulighederne for vintertræning. Vi kan flytte til lørdag, træne på banen med lys eller måske finde en egnet hal, som ikke koster en ’bondegård’. Instruktørerne mødes og finder ud af, hvad der kan lade sig gøre, og så får i brev om det.

Vibeke

Nyheder

Sponsorer